Vækst og udvikling
Et stærkt erhvervsliv og levende lokalsamfund er fundamentet for fremtidens Guldborgsund. Vi vil skabe en kommune, hvor det er nemt at drive virksomhed, udvikle lokale initiativer og hvor både land og by får plads til at vokse.
Guldborgsund som laboratorium for erhvervsudvikling
Vi ønsker at gøre Guldborgsund til et moderne laboratorium for grøn vækst, innovation og nye arbejdspladser. Kommunen skal være en åben og effektiv samarbejdspartner for både store og små virksomheder.
Aktuelle udfordringer
Erhvervslivet efterspørger hurtig sagsbehandling, bedre infrastruktur og adgang til kvalificeret arbejdskraft. Potentialet for at tiltrække virksomheder inden for grøn teknologi og datacentre er stort, men kræver målrettet indsats.
Det vil vi konkret gøre
-
Styrke den kommunale erhvervsservice og forkorte svartider.
-
Tiltrække virksomheder inden for grøn omstilling og teknologi.
-
Udvikle Guldborgsund som testområde for datacentre og vedvarende energi.
-
Styrke samarbejdet mellem kommune, erhverv, uddannelser og arbejdsmarked.
Landdistrikter og kollektiv trafik
Udvikling skal ske i hele kommunen – ikke kun i byerne. Vi tror på stærke lokalsamfund båret af lokale ildsjæle og understøttet af en kommune, der giver plads og opbakning. Det skal være nemt at bo, leve og engagere sig i både små og store lokalsamfund.
Aktuelle udfordringer
Mange landsbyer oplever centralisering og udfordringer med kollektiv trafik og digital infrastruktur. Lokale initiativer møder ofte unødvendige bureaukratiske barrierer, og det kan være svært og dyrt at komme til og fra byerne uden bil.
Det vil vi konkret gøre
-
Skabe enkle og smidige procedurer for lokale projekter og initiativer.
-
Arbejde for bedre digital dækning og opkobling i hele kommunen.
-
Etablere landsbybusser i samarbejde med landsbyforeninger og lokalsamfund.
-
Være åbne for alternative transportformer, der supplerer den traditionelle rutebiltrafik.









