René Fjeldsøe Sørensen 


Kandidat til kommunalvalg 2021
Nykøbing F.

 Jeg er 55 år gammel og bor i Nykøbing F.  Jeg er gift med Alice, og vi har to børn.

Til daglig er jeg forretningsfører i Nykøbing FC’s breddeafdeling.

Mine mærkesager

  • Job og erhverv
    Guldborgsund Kommune skal være det bedste sted i Danmark at drive egen virksomhed. Det skal det være, fordi vi så kan tiltrække endnu flere arbejdspladser til vores landsdel. Arbejdspladser er vitalt for, at vi kan skabe vækst og udvikling til gavn for velfærd.
  • Turisme
    Vi vil gøre det attraktivt at være turist i Guldborgsund Kommune, da vi skal fortsætte den gode udvikling, som turisterhvervet har oplevet de sidste fire år.
  • Sport og idræt
    Sport og idræt er vigtigt for det sunde og gode liv, og det skal være tilgængeligt for alle i Guldborgsund Kommune. Sport kan noget, og eliteidræt tiltrækker kompetencer, job og tilflyttere til kommunen, samtidig med at det er med til at brande vores kommune på en måde, som man som kommune ikke har råd til at betale for. En drøm for mig kunne være, at Guldborgsund Kommune blev Team Danmark Elitekommune. I dag er der pt. 15 i Jylland, syv på Sjælland og to på Fyn.
    Vi er så dygtige til mange slags sport på Lolland-Falster, at det burde kunne lade sig gøre!
  • Forskning og uddannelse
    Vi vil etablere og tiltrække flere ungdoms-, erhvervs- og videregående uddannelser til Guldborgsund Kommune. Det vil vi, fordi det er vigtigt, at vi kan tilbyde en bred vifte af uddannelsesmuligheder, der kan fastholde borgere samt tiltrække nye.

Mine mærkesager går hånd i hånd med målet om at gøre Guldborgsund Kommune til et endnu bedre sted at bo, arbejde og nyde det gode liv.
Jeg er selv opvokset i Nykøbing F, hvor jeg har boet hele mit liv – lige på nær af ti år i Søværnet. Jeg har aldrig været i tvivl om, at efter Søværnet skulle jeg tilbage til Falster.

Når jeg ser den udvikling, kommunen har gennemgået de seneste ti år og på de muligheder, der ligger foran os, er jeg sikker på, at ikke kun jeg, men også nye borgere, vil flytte til Guldborgsund. Tilflyttere vælger kommuner i god udvikling, så fortsætter vi udviklingen, kan vi glæde os til endnu flere nye borgere.

FØLG MIG